Hvis du elsker at løse krydsord, ved du sikkert allerede, at der er visse ord, der dukker op igen og igen – ofte med de samme, drilske ledetråde. Uanset om du er nybegynder eller rutineret krydsordsløser, kan det være en stor fordel at kende de mest brugte ord på forhånd. Det gør det ikke bare lettere at komme i gang, men kan også hjælpe dig, når du sidder fast og mangler det sidste ord for at fuldende feltet.

I denne artikel har vi samlet en oversigt over de ord, du altid bør have i baghovedet, når du giver dig i kast med krydsord. Vi kommer omkring alt fra klassiske krydsordsord og geografiske navne til sjældne ordbogsperler, forkortelser, kendte navne, naturens faste gæster og de berømte snydeord, der kan drille selv de bedste. Gå på opdagelse i listen, og bliv endnu skarpere til dit næste krydsord!

Klassiske krydsordsord, du møder igen og igen

Når du ofte løser krydsord, vil du hurtigt opdage, at visse ord dukker op igen og igen – næsten uanset sværhedsgraden eller temaet. Det er typisk korte ord på to eller tre bogstaver, som er praktiske for krydsordslæggeren, fordi de passer ind mange steder.

Eksempler er ord som “ø” (en ø i havet), “å” (et vandløb), “ed” (en højtidelig erklæring), “al” (en slags tang), og “år” (tid).

Også små bindeord og stedord som “en”, “et”, “de”, og “af” er uundværlige. Kender du disse klassiske krydsordsord, bliver det langt lettere at få hul på de første felter og bygge videre derfra, når du møder de mere udfordrende ledetråde.

Geografiske navne, der ofte dukker op

I krydsord støder du hyppigt på geografiske navne, som både kan dække over lande, byer, floder, bjerge og øer – ofte udvalgt, fordi de er korte og passer ind i krydsordets felter.

Klassiske eksempler er byer som Rom, Oslo og Prag, floder som Po, Elbe og Don samt lande som Peru, Iran og Mali. Også ø-navne som Bali, Sula og Bornholm er populære.

Det kan derfor betale sig at kende de mest brugte, især dem med få bogstaver, da de ofte er løsningen på vanskelige tværgående felter. Nogle gange dukker endda gamle eller alternative navne op, så en bred geografisk viden og opmærksomhed på stavemåder kan være en stor fordel, når du løser krydsord.

Du kan læse meget mere om fugle krydsord her.

Gamle og sjældne ord fra ordbogens gemmer

Når du løser krydsord, vil du ofte støde på ord, der sjældent bruges i daglig tale, men som lever videre i ordbogens dybder – og i krydsordenes verden. Det kan være arkaiske betegnelser, gamle navne for redskaber, titler eller begreber, der kun findes i historiske sammenhænge.

Eksempler er ord som “æskulap” (læge), “kakistokrati” (styreform hvor de værste regerer) eller “svale” (et gammelt ord for svalegang).

Disse ord er sjældent intuitive, men de går ofte igen i krydsord, fordi de passer godt ind i bestemte bogstavkombinationer. Derfor kan det betale sig at lære nogle af disse gamle og sjældne ord – ikke kun for at imponere vennerne, men også for at gøre krydsordsløsningen både nemmere og mere fornøjelig.

Kortord og forkortelser – krydsordets genveje

I krydsordets verden er kortord og forkortelser et uundværligt redskab – både for konstruktøren og for løsere. Mange gange er der simpelthen ikke plads til hele ordet, eller også bruges de for at gøre opgaven lidt sværere.

Derfor møder du ofte forkortelser som fx “evt.” for “eventuelt”, “obs.” for “observer”, eller “opr.” for “opretter”. Også geografiske og tekniske forkortelser som “USA”, “EU” og “TV” går igen.

Kortord, hvor man kun bruger begyndelsen eller slutningen af et ord, er lige så hyppige – for eksempel “bil” som kortord for “bilist” eller “dok” for “doktor”. At kende til de mest almindelige forkortelser og kortord giver dig et stort forspring, når du sidder fast, og kan ofte være nøglen til at åbne op for hele krydsordet.

Kendte personnavne og kulturreferencer

I krydsord støder du ofte på navne fra både den danske og internationale kulturverden, som er gode at have i baghovedet. Det kan være alt fra klassiske forfattere som H.C.

Andersen, Karen Blixen og Shakespeare til filmstjerner som Marilyn Monroe eller Chaplin. Også navne på kendte kunstnere som Picasso eller Mozart dukker op med jævne mellemrum. Ud over personnavne skal du være opmærksom på kulturreferencer som populære romanfigurer, for eksempel Pippi, Tintin eller Tarzan, samt titler på kendte værker og historiske begivenheder.

Når du løser krydsord, er det altså en fordel at kende til både gamle og nyere navne fra litteratur, film, musik og kunst, da de ofte bruges som løsninger på tværs af sværhedsgrader.

Dyre- og planteverdenens faste gæster

I krydsord dukker der ofte navne op fra både dyre- og planteverdenen, som kan være gode at have i baghovedet. Det er sjældent de mest eksotiske arter, men snarere helt klassiske navne som elg, ror (en fisk), ørn, ged og rå (et hjortedyr), der går igen.

Også korte plantenavne som eg, bøg, ask, fyr, siv og ris ser man tit, da de er lette at passe ind i svære felter.

Mange af disse ord bruges netop, fordi de er korte, har en enkel stavemåde og ofte kan bøjes, så de passer i forskellige krydsordskombinationer. Det kan derfor betale sig at lære de mest almindelige dyr og planter, især dem med kun to eller tre bogstaver, udenad – de er nemlig faste gæster i stort set alle krydsord.

Snydeord og trickspørgsmål, der kan forvirre

Når du løser krydsord, kan du hurtigt blive snydt af ord og spørgsmål, der ikke er, hvad de umiddelbart giver sig ud for. Snydeord dækker ofte over begreber, der har flere betydninger, eller hvor svaret skal forstås i en helt anden sammenhæng end først antaget.

For eksempel kan ledetråde som “blad” både henvise til en del af en plante eller en avis, mens “top” kan betyde både beklædningsgenstand og det øverste af noget. Trickspørgsmål kan også være formuleret, så de spiller på ordspil eller dobbelttydigheder – for eksempel kan “bank” både betyde et pengeinstitut og et slag.

Det gælder derfor om at holde hovedet koldt og tænke kreativt, når du møder disse drilske ord, og ikke altid tage ledetråden for pålydende. Øvelse gør mester, og med tiden bliver du bedre til at gennemskue de små fælder, krydsordets konstruktør har lagt ud.